Page 757 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

imod Fjendens Land. I to Dage hærjede de på Øens søndre
Side og derpå sejlede de til Valung. Da de her spurgte, at
Rygboerne var ved at rykke frem imod dem, var der en af
Danskerne, som i sine Stalbrødres Påsyn hug et Stykke af
sin Spydstage for bekvemmere at kunne bruge den i Slaget;
de andre gjorde ligeså, og da de afhuggede Stumper blev
sankede sammen, var der snart en hel Dynge af dem.
Imidlertid var Fjenderne bleven mere opsatte på at få Fred
end på at føre Krig, og Dombar blev sendt til Danskerne for
at underhandle. Da disse var gåede om Bord på deres Skibe,
tændte han et Bål på Strandbredden for at tilkjendegive, at
han havde en Sendefærd at røgte. Absalon befalede
imidlertid, at ingen måtte tage ham om Bord, for at det ikke
skulde se ud, som om Danskerne var lige så opsatte på Fred
som han, der kom for at bede om den. Da Dombar altså ikke
kunde komme om Bord på noget af deres Skibe, måtte han
selv skaffe sig Skibslejlighed ud til Flåden. Han henvendte
sig ved Hjælp af en Tolk til Absalon og bad ham om at
mægle Fred imellem Kongen og Rygboerne; som Tegn på
deres Underkastelse lovede han at stille Gisler. Absalon lod,
som om han ikke forstod, hvad han bad om, og gav sig i
Steden for at svare til omhyggelig at opregne de danske Øer,
der, efter hvad Dombar for kort siden selv havde ladet ham
høre, lå øde og forladte hen. Da Dombar af Tolken fik at
vide, at Absalon ikke gav ham skjelligt Svar på Tiltale,
sagde han: "Det er ikke uden Årsag, højærværdige Biskop,
at vi frem for nogen anden søger til dig. for at få en
Talsmand; det er så meget rimeligere, at vi nu tyr til dig med
vore Bønner, som det var ved din Farfaders Hjælp, vi i sin
Tid opnåede Fred med Danskerne. Et Nik af ham var os lige
så godt som et Kongeord. Da der nu ikke er nogen Søn af
ham i Live, kommer vi ydmygt bedende og falder hans
Sønnesøn til Fode, thi vi vil ikke søge Hjælp uden for den
-751-