Page 760 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

des færre Undersåtter får I til jer Tjeneste. Hvad gjør I
andet, når I ødelægger os, end at fortære eders egne
Indvolde og svække eders egen Kraft? Mener I, at vi ikke er
straffede nok endnu, så send os imod eders Fjender, at vi
kan lade Livet for jer i Krig; falder vi, får I jo så jer
Hævnlyst tilfredsstillet, og sejrer vi, bringer vi dem, der gjør
Oprør imod jer, under Åget. Bliver vi overvundne, har I
ingenting at sørge over, sejrer vi, gjør vi eders Hjærter
glade, så hvordan det end går, føjer Lykken jer. For Resten
kunde det jo, hvis I bliver ved at fejde på os, hænde, at I
kom til at bøde for vort Nederlag ved at miste den, for hvis
Liv hele Rygen vilde være for dyrt kjøbt." Af disse Ord lod
Absalon sig bevæge til at forelægge Rygboernes Bøn for
Kongen, og han gik selv i Forbøn for dem. Kongen tog imod
Gisler og drog hjem til Danmark.
I de samme Dage opstod der Strid imellem Kardinalerne om
Pavestolen, det ene Land stemte på en, det andet på en
anden Pave. Frankrig holdt med Alexander, Tyskland efter
Kejserens Tilskyndelse med Octavian, men Franskmændene
havde mest Retten og Religionen på deres Side. Da dette nu
rygtedes i Danmark, sendte Ærkebispen af Lund, der havde
været med i det nys omtalte Tog til Venden, nogle af sine
Tjenere ned til Frankrig for at hente nogle Penge, han havde
anbragt der; han var nemlig bange for, at han skulde blive
narret for dem under den Kirkestrid, der nu rasede dernede.
En af disse hans Tjenere, en Munk, var en Gang, da de holdt
Måltid i Byen Stade, så uforsigtig, da der ikke var noget
Træbæger ved Hånden, at tage et Guldbæger frem, som han
havde i Forvaring. Dette Praleri kom ham dyrt at stå; dette
Syn eggede nemlig Folkene i Herberget og gav dem
hemmelig Lyst til at plyndre ham, thi de skjønnede nok, at
en Mand, som de så' til Hverdagsbrug drikke af så kostbart
et Bæger, måtte have flere Klenodier hos sig. De undså sig
-754-