Slægt, hvor vi er vante til at finde den. Det er også med
velberåd Hu, at vi har forbigået din Broder, skjønt han er
den ældste af jer, thi det er for din høje Stillings og
Værdigheds Skyld. at vi, uden Hensyn til Alder, giver dig
Fortrinet. Indtil I lagde Freden i eders Land øde med
Borgerkrige, viste vi stadig Daneriget Huldskab og Troskab,
men da I begyndte at fejde på hinanden indbyrdes og med
væbnet Magt at støtte dem. der stræbte efter Kronen, blev vi
mere opsatte på at vinde vor Frihed end på at blande os i et
fremmed Folks Tvedragt og vilde hellere falde fra eder end
svigte den Kjærlighed, vi skyldte vort Fædreland. Og hvad
andet har vi gjort ved at påføre jer Krig end at give jer en
Anledning til at høre op med eders indbyrdes Stridigheder
og at tilvejebringe Enighed imellem jer, da det gjaldt om at
bekæmpe os? Vi har vendt eders af Medborgeres Blod
dryppende Øxer imod os selv, vi har hellere villet, at I ved
eders Krige skulde bringe Ulykke over fremmede end over
eders eget Fædreland. Tilsyneladende er vi optrådt som
Fjender, men i Virkeligheden som Venner over for Jer; under
Fjendskabets Maske har vi øvet en Kjærlighedsgjerning
imod jer. At vi med vore Skibe har hærjet jert Land, er en
Godhed, vi har vist jer, thi vi har mere stræbt efter at
tilvejebringe Enighed imellem jer indbyrdes end efter at
vinde Bytte. Nu, da vi har bevirket, at I er komne bort fra de
Vildveje, I var inde på, og har opgivet de Krige, i hvilke I
udgød hinandens Blod, burde I sandelig med Føje takke os,
fordi vi har øvet så stor en Velgjerning imod jer. Hvorfor
kan vi alene, nu, da alt er fredeligt bilagt imellem jer
indbyrdes, ikke komme med ind i eders Endrægtigheds
Tempel, hvis Døre vi selv har åbnet for jer og banet jer Vej
til? Hvor kan det være, at Mænd, der har Ry på sig for
Visdom, skjønner så lidt på den Kløgt, vi har lagt for Dagen
ved på den mest heldbringende Måde at få jer bort fra eders
brødefulde Vildfarelser?" Da han havde endt sin Tale, og
Absalon stadig blev ved at opregne de Landskaber i
-752-
1...,748,749,750,751,752,753,754,755,756,757 759,760,761,762,763,764,765,766,767,768,...976