den både var stærkt befæstet af Naturen og rigelig forsynet
med Levnedsmidler. Dens Forsvareres Mod var imidlertid
ringere end dens Mures Styrke, og i deres Iver efter hellere
at overgive Byen end udholde en Belejring, lovede de at
overgive den, hvis Eskil ikke hurtigst muligt sluttede Fred
med Kongen, og stillede som Gissel en Søstersøn af
Ærkebispen, der blev opfostret i Esrom. Det Vilkår gik
Kongen ind på, og efter at have modtaget Gislet hævede han
Belejringen. Da det blev meldt Eskil, svarede han, at Byen
lå ham mere på Sinde end hans Søsterbørn, og at han hellere
så', at de måtte strække Hals, end at der skulde times den
nogen Overlast. Så begyndte Kongen igjen Belejrinen og
byggede en ny Skanse, hvorfra han endnu stærkere truede de
belejrede, thi da han ikke kunde lade sin Harme gå ud over
sin fraværende Fjende, vilde han med største Strænghed
lade hans Tilhængere undgjælde derfor. Han nærede nemlig
det største Håb om, at han vilde kunne indtage Byen, når
Vinteren kom ham til Hjælp, og han over Isen kunde bane
sig Vej til den, hvilket Vandet nu hindrede ham i. Imidlertid
overbragte en ung Mand, som ingen kjendte, og om hvem
jeg heller ikke ved, hvem der havde fået ham dertil, Gerhard
et Brev med falsk Segl, så at det så' ud, som om det kom fra
Eskil, og det pålagde han ham at give de belejrede. Gerhard
som ikke anede Svig, lod strax en af sine Venner bringe det
ind i Byen. I Brevet stod der, at Søstersønnen lå Eskil mere
på Sinde end Byen, og at hans Folk ingenlunde gjorde ham
til Vilje ved med alt for stor Iver for en så ringe Sags Skyld
at udsætte en fornem Mands Liv for Fare, hvorfor han
befalede dem at forebygge hans Død ved strax at overgive
Byen. Da han i sin Tid pålagde dem at lægge mere Vægt på
at forsvare Byen end på, at der ingen Overlast timedes hans
Søstersøn, havde han gjort det i Hidsighed og uden at have
tænkt over det. Da Byfolkene havde læst dette Brev, lagde
de Råd op om, hvorledes de skulde få Gislet sat i Frihed.
Det er uvist, hvem der har sat dette Påfund med Brevet i
-759-