Page 803 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

hemmelig, sejlede i al Hast til Landskabet Ostrusna, som
han hærjede, og begav sig så med hele Flåden til
Vordingborg. Der stævnede han Buris til sig tillige med
Rigets andre Stormænd, åbenbarede, hvad der var kommet
til hans Kundskab angående hans Rænker, og beskyldte ham
for Forræderi. Da Buris nægtede at have pønset på sligt
imod ham, bød Kongen ham blive hos sig, til man kunde
forfare, om Angivelserne havde nogen Grund, hvis det så
viste sig, at det forholdt sig anderledes, end der var blevet
meldt ham, skulde han få Lov at drage bort, uden at der
skete ham nogen Overlast. Dertil svarede Buris, at det vilde
være ganske urimeligt at sætte sit Liv på Spil ved at give det
til Pris for uvisse Vidnesbyrd, og ved at føre sådan Tale
vakte han yderligere Mistanke, ikke blot hos Kongen, men
også hos hans Rådgivere. Det blev derfor ikke engang tilladt
ham at se til sine Skibsfolk, men han blev nødt til at følge
med Kongen til Lejre, hvor han blev holdt i mild, men
sikker Forvaring.
Imidlertid kom Erling og Buris' Broder Orm med en Flåde
ned til Danmark, traf Jydernes Flåde i Djurså og overvandt
den med Lethed, da den ingen Styrismænd havde. De tog
dèr Buris' eget Skib og begav sig hurtig til Landsbyen
Kjøbinghavn. Der mødte Absalon dem med
Sjællandsfarerne og formente dem at gå i Land. Da han
havde spurgt, at Nordmændene især stolede på deres Buer,
gik han for at udæske dem med femten Mand ned til
Strandbredden og stillede sig blot for deres Pile, opsat på at
vise dem, hvor lidet han ænsede det, de satte deres Lid til.
For at komme nærmere ind til Land gik Nordmændene nu i
deres Både, men de vippede så stærkt, at de ikke kunde
ramme, hvor de sigtede; deres Pile faldt dels i Jorden og dels
i Vandet uden at gjøre nogen Skade, og da deres Færdighed
således slog dem fejl, og de kun blev til Spot for Danskerne,
-797-