Page 807 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Graven, thi hvem, som er ved sine fulde fem, vil tro, at han
gav dette fromme Svar, fordi han gik i Barndom? Jeg er
sandelig bange for, at min hjærtenskjære Herre med
Skamme skal styrte ned fra Lykkens højeste Tinde og
komme til at dele sine ringeste Undersåtters Kår, fordi han
kaster Vrag på sine Venners fromme Råd. Jeg har derimod i
den Krig, jeg lovede at deltage i, forlængst fået tre Sår forpå,
og hvis jeg i samme Krig havde fået to til, kunde jeg på den
yderste Dag frejdig se på min Frelsers Sår, thi så havde jeg
lige så mange som han". Disse Ord var således en Spådom
både om Henriks timelige Ulykke og om den Løn, der i
Evigheden ventede ham selv for hans Dyd og Tapperhed.
Da Kongen kort efter havde begivet sig til Skåne, blev der
bragt ham en falsk Tidende om, at Sacherne var faldne ind i
Landet. Han satte sig da selv i Spidsen for Skåningerne, som
han opbød til Rostjeneste, hvorpå han begav sig til Slagelse,
bød Sjællænderne gjøre sig rede til at sejle og sendte så Bud
til Hurilds-Havn efter Absalon, med hvem han plejede Råd
om mangt og meget. Han lod ham derhos vide, at han ikke
havde ængstet sig synderlig over dette Rygte, som han ikke
havde haft stor Tillid til, og sendte det Mandskab hjem, som
han havde samlet i Anledning af den falske Tidende.
Absalon havde i sit Følge en Islænder ved Navn Arnold,
som, hvad enten det nu kom af en vis Synskhed eller
beroede på Færdighed i at gjøre skarpsindige Gisninger, ofte
med sjælden Spådomsevne forudså, hvad der vilde ske i
Fremtiden, både for hans eget og hans Venners
Vedkommende, og lige så dygtig som han var som
Spåmand, lige så kyndig var han i, hvad der angik Oldtiden,
og kunstfærdig til at fortælle om dens Tildragelser. Han var
for Morskabs Skyld fulgt med Absalon på det ovenomtalte
-801-