vendte de skamfulde tilbage til deres Skibe. Derpå blev der
på Tro og Love holdt en Sammenkomst imellem dem og
Absalon, som opfordrede dem til indtil videre at slå sig til
Ro, hvor de var, hvilket de dog først gik ind på, da han gav
dem sit Ord på, at han, så længe de lå der, ikke vilde søge at
forraske dem hverken til Lands eller til Vands. Da Samtalen
var til Ende, skiltes de med den Aftale, at de næste Dag
skulde mødes igjen med lige mange og ens rustede Folk på
begge Sider. Da de atter mødtes, mønstrede Absalon Erlings
Folk og så', at han havde én for mange med. "Det undrer
mig, Erling", sagde han da, "at en Mand, der er så gammel
som du og har gået så meget igjennem, ikke er bleven lige
så fornuftig, som du er gammel til. Du kommer roende i en
Båd til os, som er til Hest og med Lethed kan gjøre det af
med dig, hvis vi vil, og så betænker du dig endda ikke på at
møde med flere Folk, end vi har aftalt, og derved give os,
der har Overtaget, Anledning til at bryde Freden og tage dit
Liv. Holdt vi ikke bedre Ord end du, vilde du komme til at
undgjælde med Livet for dit Brud på vor Aftale". Erling blev
både bange og skamfuld, og da han efter at have mønstret
sine Folk, så', at det forholdt sig, som Absalon sagde, gav
han sig til at skjælde en af sine Mænd ud, fordi han var fulgt
med, uden at nogen havde bedt ham derom, og gjorde
Absalon mange Undskyldninger. Derpå bad han instændig
om Tilladelse til at lade hente Vand i Søerne, da hans
Krigsfolk led meget af Tørst. Det fik han Lov til, hvilket han
holdt for en ikke ringe Velgjerning. Derpå skyndte han sig
strax tilbage til Norge, glad over, at han havde haft Held til
at slippe uskadt bort fra Danmark. Da Kongen nu anså det
for bevist, at Buris havde pønset på Svig imod ham, lod han
ham strax lægge i Lænker som skyldig i
Majestætsforbrydelse. Imidlertid havde Erling med sin
Flåde lagt til ved Sjællands yderste Spids, og da han efter
Sædvane havde været i Land for at høre Messe og var ved at
vende tilbage til sit Skib, brød Absalons Ryttere frem ad en
-798-
1...,794,795,796,797,798,799,800,801,802,803 805,806,807,808,809,810,811,812,813,814,...976