Page 825 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ikke at blande sig i Barnestreger eller overilet indlade sig på
noget, før de havde undersøgt Sagen, og bad ivrig om
Tilladelse til først at måtte se efter, om Ilden kunde hjælpe
dem til at indtage Byen. Han gav sig derpå ufortøvet til at
undersøge Sagen, gik, kun rustet med Hjælm og Skjold, hen
til Porten og opfordrede de unge Mennesker, der søgte at
storme den, til at øge Ilden. De nærede den da også på alle
Kanter, til den tog fat i Stolper og Støtter, fortærede
Trægulvet i Tårnet og derefter steg helt op til Toppen og
lagde Afgudsbilledets Fane og andre til Afgudsdyrkelsen
hørende Ting i Aske. Da Absalon havde meldt Kongen dette,
bød han efter Absalons Tilskyndelse, at Byen skulde
omringes, og satte sig strax på en Stol uden for Lejren for at
se på Kampen. En overmåde tapper ung Mand i den danske
Hær, var i højeste Grad opsat på at nå op på Brystværnet før
nogen anden, og da han så blev dødelig såret, lod han sig
falde således, at det så' ud, som om han sprang ned med
Vilje og ikke var bleven nødt til at bide i Græsset, så det er
ikke let at sige, om han, da han opførte sig så tappert,
indlagde sig størst Ære ved at kæmpe eller ved at dø.
Pommerinkerne, som anså det for en Ære at kæmpe i
Kongens Påsyn, lagde også under deres Høvdinger Kazimar
og Bugislav udmærket Tapperhed for Dagen ved dristig at
storme løs på Byen, og Kongen så' da også med Undren og
Behag på, hvor ypperlig de kæmpede; Da Rygboerne
således var udsatte for dobbelt Fare, bukkede adskillige af
dem under for Ilden, medens mange faldt for Fjendernes
Spyd, og ingen vidste, om man skulde være mest bange for
Ilden eller for Fjenden, men nogle satte alt Hensyn til deres
egen Velfærd til Side og forsvarede Byen så udholdende og
hårdnakket, at de først bukkede under, da den brændende
Vold sank i Grus, og de, liggende på deres Bymure,
fortæredes af de samme Flammer som på et fælles Ligbål;
thi så stor Kjærlighed nærede de til deres Fødebys Mure, at
de hellere vilde falde med dem end overleve deres Fald. Da
-819-