ugunstigt Tegn.
Kongen var nu ikke mindre opsat på at gjøre det af med al
den Afgudsdyrkelse, der herskede i denne By, end på at
ødelægge deres Fæstningsværker; han holdt nemlig for, at
når han fik Bugt med Arkona, vilde han med det samme få
alt Afguderiet på Rygen udryddet, thi han anså det for
utvivlsomt, at, så længe dette Gudebillede var til, vilde det
være lettere at indtage Landets Fæstninger end at få Bugt
med Afgudsdyrkelsen. For så meget hurtigere at føre
Belejringen til Ende lod han alle Krigsfolkene med stort
Besvær fra de nærliggende Skove hente en Mængde
Tømmer der egnede sig til at lave Belejringsmaskiner af.
Medens Håndværkerne nu var i Færd med at lave disse, kom
han så en Gang og sagde, at det ingen Nytte var til, at de
gjorde sig Ulejlighed dermed, og at Byen vilde falde i deres
Hænder hurtigere, end de håbede. Da man spurgte ham,
hvoraf han formodede det, svarede han, at han formodede
det deraf, at da Rygboerne i sin Tid var bleven undertvungne
af Kejser Karl den store, og det var blevet pålagt dem at yde
Skat og Skyld til St. Vitus i Corvey, der havde vundet
Navnkundighed ved sin Martyrdød, havde de, da Karl var
død, i deres Iver efter at gjenvinde Friheden afkastet
Trældomsåget og slået sig på Hedenskab igjen; de havde da
i Arkona oprejst dette Afgudsbillede, som de kaldte St.
Vitus, til hvis Dyrkelse de så anvendte de Penge, de før
havde udredet til Corvey, som de nu ikke længer vilde have
noget at gjøre med, thi de var godt fornøjede med den St.
Vitus, de havde hjemme, sagde de, og havde ikke nødig at
lystre en fremmed. St. Vitus vilde derfor nu, da hans
Højtidsdag var for Hånden, ødelægge deres Mure til Straf
for, at de havde fremstillet ham i sådant et Uhyres
Skikkelse; det var ikke mere, end de havde fortjent, at han
straffede dem, fordi de havde sat en gudsbespottelig
-815-