Page 822 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Afgudsdyrkelse i Steden for hans hellige Amindelse. Dette
var ikke blevet ham åbenbaret i Drømme, sagde han, ej
heller sluttede han det af nogen Begivenhed, der var
indtruffen, han havde kun en usvigelig Anelse om, at det
vilde ske således. Denne Forudsigelse vakte mere
Forundring hos alle, end den vandt Tiltro, og da den Ø,
Arkona lå på, og som hed Wittow, kun var skilt fra Rygen
ved et smalt Sund, der knapt var så bredt som et Åløb, og
man var bange for, at Arkonaboerne skulde få Undsætning
ad den Vej, blev der sendt Folk derhen for at passe på
Overgangen og hindre Fjenden i at gå over. Med Resten af
Hæren belejrede han Byen, og især lagde han Vind på at
anbringe Blider i Nærheden af Volden. Det blev pålagt
Absalon at fordele Mandskabet og anvise det Lejrplads, og
til den Ende opmålte han Landet imellem Kysterne til begge
Sider. Imidlertid fyldte Arkonaboerne Byporten med en
mægtig Hob Jord, for at det skulde falde Fjenden
vanskeligere at angribe den, og spærrede Adgangen til den
med en Mur af Græstørv, og det gjorde dem så trygge, at de
undlod at holde Tårnet oven over Porten besat, men blot
plantede nogle Bannere og Faner der. En af disse, som
udmærkede sig såvel ved sin Farve som ved sin Størrelse,
kaldtes Stanitza, og den nærede Rygboerne lige så stor
Ærefrygt for som for næsten alle deres Guder tilsammen, thi
når den blev båret foran dem, mente de, at de havde Magt til
at gå løs både på Guder og Mennesker, og at der ikke var
den Ting, de fik Lyst til, som de ikke havde Lov til at gjøre,
plyndre Byer, nedbryde Altre, gjøre Ret til Uret og forvandle
alle Huse på Rygen til Grus og Aske. Så stor var deres
Overtro over for denne usle Pjalt, at de tillagde den mere
end kongelig Magt og Myndighed og ærede den som et
guddommeligt Banner, ja selv de, det gik ud over, viste den
al mulig Hæder og Hyldest, hvor megen Tort og Fortræd der
end vederfores dem.
-816-