Page 882 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ikke, idet han holdt for, at det ikke blot var hurtigere at få
besørget, men også til større Skade for Fjenden, at han
plyndrede det åbne, opdyrkede Land, end at han med uvist
Udfald belejrede Byerne. Julinerne havde nemlig, da de
skjønnede, at deres By, der så nylig var bleven lagt i Grus,
ikke vilde kunne udholde en Belejring, rømmet den, som om
de var helt afmægtige, og søgt Tilflugt i Camin, idet de
hellere vilde ty til en fremmed By, da de ikke formåede at
værge deres egen. Derpå begav Danskernes Hær sig til Byen
Usedom, men også her undlod den at angribe Byen og
nøjedes med at hærje Omegnen, idet Kongen holdt for, at
det sikre Bytte, der var at vinde på Markerne, var at
foretrække for en usikker Belejring, ligesom han også fandt,
at det både var bedre og lettere at forfølge dem, der var
spredte i det flade Land, end at angribe Fjenderne bag deres
Fæstningsmure. Da Kongen derefter overvejede, hvorledes
de hurtigst skulde komme tilbage med Skibene, var det den
almindelige Mening, at man skulde grave de nu skjulte
Sejlløb i den nærliggende Flod ud igjen, thi dens Udløb,
som tidligere havde været sejlbare, men som nu var
tilstoppede med Sand, måtte kunne udgraves i deres
tidligere Dybde. Dette Forslag blev imidlertid forkastet, da
det ved nærmere Overvejelse viste sig at være alt for
vanskeligt at sætte i Værk. Kongen fandt nemlig, at det vilde
være alt for møjsommeligt et Arbejde at grave så umådelig
en Masse igjennem, og forbød dem derfor at begynde derpå,
da det syntes at være mere besværligt end nyttigt. Han
vendte derpå tilbage til Usedom og lod Blider stille op foran
Murene for at give det Udseende af, at han vilde belejre den,
idet han håbede, at Byfolkene derved vilde lade sig
skræmme til at overgive den. Den skrømtede Belejring brød
Byboerne sig imidlertid ikke om, og Kongen gjorde derfor
Ende på Togtet. Næste Sommer rustede han sig på ny, og
Rygtet herom jog Venderne, som indså, at de hverken ved
egne Kræfter eller ved fremmed Hjælp kunde stå sig imod
-876-