og kun få vidste Besked om deres Svig, fo'r alt for grumt
frem imod sine Fjender, vilde man sige om ham, at han på
Grundlag af opdigtede Beskyldninger havde skilt uskyldige
Mennesker ved Livet og af Misundelse over deres Dyder
under forskjellige falske Påskud vilde udrydde hele sin
Slægt, og han vilde få Ord for at stræbe sine Frænder efter
Livet og for at ville lægge sin Slægt øde. Det var altså farligt
at finde sig deri med Tålmodighed, og forhastede han sig
med at tage Hævn, vilde han få Tort deraf. Han vidste derfor
ikke, hvad han skulde gjøre, eftersom det kunde bringe
Skam over ham, i Fald han gik rask til Værks, og det var
farligt at tøve. For Resten vilde han hellere udsætte sig for
de Farer, deres Forræderi kunde medføre for ham, end tage
Hævn over Misdæderne, hvis ikke hans Død strax vilde
styrte andre i Undergang, thi faldt han, vilde der strax blive
anrettet et ynkeligt Mandsslæt blandt hans Børn og Venner,
der vilde strax udbryde Borgerkrig, og udenrigs Fjender
vilde falde ind i Landet og med den største Grumhed lægge
det øde. Dette og andet i samme Retning sagde Kongen
under hyppig Sukken og Klagen, og så bød han Absalon
afgjøre, hvad der var rådeligst. Absalon sagde, at han var
ganske enig med Kongen; det vilde i ikke ringere Grad
udsætte ham for at lide Skade på sit gode Navn og Rygte, i
Fald han strax straffede dem, end det vilde udsætte ham for
Fare, i Fald han tøvede dermed. Han mente derfor, at han
burde overlade Straffen til Forsynet, som havde det i sin
Magt at drage de Anslag, som det havde gjort til intet, frem
for Dagens Lys; en Sag, som så mange var indviede i, kunde
heller ikke længe holdes skjult for Almenheden. Han rådede
ham derhos til, at han skulde pålægge de Hirdmænd, der
plejede at holde Vagt over ham, til at passe endnu bedre på
og pålægge dem aldrig at møde våbenløse hos ham og at
holde lige så omhyggelig Vagt over ham om Dagen som om
Natten. Når de sammensvorne mærkede, at de var opdagede,
vilde nogle af dem måske også pludselig angive alle deres
-883-