han havde taget frem for at bruge den ved Måltidet, i
Hånden og svang den hid og did, som om han øvede sig på
at støde med den. Snart skjulte han den på sit Bryst, snart
trak han den atter frem og svang den igjen, og alt imens
havde han stadig sine Øjne på Kongen, og de var lige så
truende og ildevarslende som hans Fagter. Valdemar blev
opmærksom på den forrykte Måde, han bar sig ad på, ved at
hans Søn Knuds Fæstemø Gjertrud på Kvindevis gav sig til
at græde derover og bad ham om at se, hvad der gik for sig.
Han kaldte da så lønlig, han kunde, på Niels, der førte Tilsyn
ved Bordet, og hviskede til ham, at han skulde holde Øje
med Benedikts sære Fagter og, når de havde spist og der var
taget af Bordet, holde sig så nær som muligt ved Kongen for
at hindre ham i at begå noget Forræderi, i Fald han pønsede
på sligt. Da Benedikt så', at både Kongen og hans Stalbrødre
stirrede på ham med stor Forbavselse, blev han nødt til at
stikke Kniven i Skeden igjen. Jeg skulde næsten tro, at den
Hidsighed, der var kommen over ham, var indgivet hans
Hjærte af Forsynet, og at det var Gud selv, som både røbede
og hindrede hans Forsæt. Nu først fortrød Valdemar, at han
ikke havde fulgt Absalons Råd, og han kaldte da sine
Hirdmænd, deriblandt også Benedikt, ind i sit Sengekammer
og sagde, at han havde noget sørgeligt at meddele dem, som
vilde hue dem overmåde ilde, noget, som det smertede ham
at åbenbare, men som det kunde være farligt at skjule; han
tvivlede ikke om, at det, når det blev vitterligt, vilde skære
hans Venner i Hjærtet og volde dem des mere Sorg, jo større
Kjærlighed de bar til deres Konge. Han vidste nemlig, at der
var nogle, som havde sammensvoret sig om at tage ham af
Dage, og det var ikke løse Gisninger, men han havde
pålidelige Udsagn fra Medvidere at støtte sig på samt sikre
Tegn og Spor, og i Spidsen for denne Sammensværgelse
stod Folk, som han havde betroet at vogte over sit Liv. Han
vilde imidlertid ingen Navne nævne, thi han vilde hellere
give de skyldige Tid til at komme til Besindelse end styrte
-885-
1...,881,882,883,884,885,886,887,888,889,890 892,893,894,895,896,897,898,899,900,901,...976