Page 935 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

medens de søgte at fly for Sværdet. De, der slap derfra med
Livet, flygtede. Således kom Guds Straffedom over denne
ugudelige Hob, og den måtte bøde for sit gudsforgående
Raseri.
Da Kongen var vendt tilbage til Lund, fik han at vide, at
Almuen i den østlige Del af Landet også havde grebet til
Våben og rykkede frem imod ham, så strax efter at have
overvundet én Hær måtte han belave sig på at tage imod en
anden. Han fandt det rådeligst at angribe den, førend den var
bleven fuldstændig samlet, men blev en Stund holdt tilbage
af Lundeboerne, der som Løn for deres Tjeneste krævede
Nedsættelse i Skatterne. Da de havde opnået det, fulgte de
ikke Kongen længer end ud på Bymarken, så vægrede de sig
ved at drage videre under Påskud af, at de måtte forsvare
Byen; det var Grunden til, at Kongen kom senere i Lag med
Fjenderne. Disse havde fuldt rustede lejret sig ved
Getingebro, hvor de tåbelige Mennesker havde sanket
mægtige Dynger af Sten for at spærre Broen. Kongen gik
over Åen gjennem en Vejle og besluttede at slå til, men
Bondehæren var så forskrækket, ikke så meget over, at
Kongens Hær var nær, som over det svare Nederlag, deres
Stalbrødre nylig havde lidt, at de sendte Bud til ham og bad
ham om at gå tilbage til Broen, imod at de lovede at
nedlægge deres Våben. Det var især Absalons Mådehold,
der formildede Kongens Sind, idet han foreholdt ham, at
man burde undgå at slå alt for mange Bønder ihjel. Da
Kongen var vendt tilbage til Broen, kom Hovedmændene
for Oprøret, faldt ham ydmygt bedende til Fode med oprakte
Hænder og lovede ivrigt, at de i alle Måder vilde være ham
hørige og lydige, og da man ikke stolede på deres Løfter,
bekræftede de dem med Ed. Da Bondehæren havde opløst
sig, vendte Kongen tilbage til Lund. Derpå drog han rundt i
hele Skåne og tog imod Gisler af Almuen; den gik villig ind
-929-