Page 942 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ved samme Lejlighed fik en højbåren Thyringer ved Navn
Siegfried, som Kejseren lagde et godt Ord ind for, Løfte på
en af Kongens Døtre; han fulgte så med Kongen på hans
Skib til Slesvig, hvor Bryllupet blev fejret med stor
Højtidelighed.
Imidlertid havde Venderne, da den Skanse, de havde opført
ved Swinemünde, ved Vintertid var bleven revet bort af
Havet, i Løbet af Vinteren samlet Bygningsæmner og
opførte i Begyndelsen af Foråret to andre samme Steds, idet
de holdt for, at de vilde være uovervindelige, når
Peenefloden beskyttedes af Byen Volgast og Swinemünde af
disse to Fæstningsværker. Dette fik Kongen lovlig sent Nys
om, og han samlede da strax Krigsfolk og lagde ind i
Grønsund for at hindre dem i Arbejdet, men her fik han at
vide af Rygboerne, at Skanserne allerede var færdige og
fuldt bemandede. Han mistvivlede om at kunne tage dem,
især fordi der ingen Havne var i Nærheden, og han kaldte da
sin Søn Knud, Absalon og Sune til sig og sagde, at da han
skjønnede, at det vilde falde ham svært at tage de Skanser,
vilde han hellere lade andre prøve derpå end selv gjøre det,
for at han ikke, dersom det ikke gik efter Ønske, skulde
sætte den Hæder til, han havde vundet ved sine tidligere
Bedrifter. Han pålagde derfor Knud og Absalon at drage
over og belejre dem; det vilde bringe mindre Skam over
Landet, hvis det mislykkedes for dem end for ham, sagde
han, og lykkedes det, vilde han ikke have mindre Ære deraf,
end om han selv havde vundet den Sejr. Absalon lovede, at
han vilde stille sig i Spidsen for Skåningerne og
Sjællandsfarerne, men Jyderne vilde han ikke have
Anførselen over, thi han vidste på Forhånd, at de vilde lade
hånt om at lystre ikke blot ham, men også Knud formedelst
hans Ungdom, og det viste sig da også, at det havde han Ret
i. Kongen blev vred over det Svar og sagde, at så vilde han
-936-