Page 945 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Skåne, hvorfra han var bleven hentet, fordi man havde stor
Tro til den Hjælp, han kunde yde, skjønt han ikke var nær så
kyndig i Lægekunsten, som han gav sig ud for. Efter løselig
at have undersøgt Sygdommen lovede han på det
bestemteste, hvad han imidlertid ingenlunde var Mand for at
holde, at han nok skulde skaffe Kongen hans Helsen igjen.
Han tilberedte en Spise, som han kom nogle Lægemidler i
og gav Kongen ind, og jog så alle ud af Sovekammeret og
bød ham lægge sig til at sove. Da de lidt efter kom ind til
ham, fandt de ham helt målløs og badet i Sved over hele
Kroppen, og Abbeden bød dem da dække ham omhyggelig
til og sagde, at det var en god og sund Sved, men gid Sunes
Spådom havde vist sig lige så falsk, som hvad denne Læge i
Tillid til sin Kunst forkyndte, thi Kongen døde, så deraf kan
man se, hvor lidt man kan stole på Lægerne.
Da Kongens Rådgivere om Morgenen kom ind i
Sovekammeret, fandt de ham død, men han så' ud, som om
han endnu var i Live, hans Ansigt var ganske som ellers,
hverken fortrukket eller stivnet, og hans Kinder var så røde
som et levende Menneskes; varm var han også endnu over
hele Kroppen, så det var ikke let at afgjøre, om han virkelig
var død. Omsider blev han imidlertid bleg, og der var ingen
Tvivl længer om, at Døden var indtrådt, og hans Lig blev da
lagt på en Båre og ført til Ringsted for at jordfæstes dèr, thi
denne By stod i stor Anseelse ikke blot på Grund af sin
Ælde, men også fordi hans Fader lå begravet der. Kvinderne
gik Liget i Møde med udslagne Hår og sagde under Gråd og
Klage, at nu skulde de igjen til at bære det gamle
Trældomsåg, thi nu var han død, som havde udløst Landsens
Folk af Fangenskab, friet Landet for Frygt for Sørøverne og
gjort dem, der boede ved Havet, lige så trygge for Overfald
af Røvere som dem, der boede inde i Landet. Bønderne
forlod også deres Arbejde, så snart de fik Øje på Ligtoget,
-939-