Page 161 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Berømmelse, og lige så stort et Drog han havde været, lige
så lysende et Forbillede blev han i Henseende til Klogskab
og Tapperhed. I Betragtning af hans Dvaskhed lod hans
Fader ham ægte en Datter af Frovin, Jarlen i Slesvig, fordi
Svogerskabet med denne udmærkede Mand kunde blive
ham til den største Nytte, når han en Gang skulde stå for
Styret. Frovin havde også to unge Sønner med de herligste
Anlæg, Kette og Vig, hvis ypperlige Egenskaber Vermund
gjorde Regning på ikke mindre end Faderens skulde komme
hans Søn til gode i Fremtiden.
På den Tid herskede i Sverige en Konge ved Navn Adils, en
navnkundig og tapper Mand. Efter at han hårdt havde
hjemsøgt sine Naboer vidt og bredt med Krig, lagde han sig
med største Iver efter adskillige nye Ting for ikke ved Ro og
Lediggang at sætte den Berømmelse til, han havde vundet
ved sin Tapperhed. Således havde han blandt andet for Skik
hver Dag at gå alene ud iført sin prægtige Rustning, dels
fordi han på Krigsvæsenets Område ikke kjendte noget
herligere end stadig at omgås med Våben, dels for at vinde
yderligere Berømmelse ved den Idræt. Det var for Resten
lige så meget Selvtillid som Ærgjerrighed, der drev ham
dertil, thi han mente, at der ikke var den Ting i Verden, som
var så grum, at han havde nødig at være bange for, at den
skulde knække hans Mod, i Fald han mødte den.
Adils satte med sin Hær over til Danmark og stævnede
Frovin til Slag i Slesvig, og da der var faldet mange på
begge Sider, hændte det, at de to Høvdinger tørnede
sammen, og Slaget blev da fortsat som en Tvekamp, idet de
ved Siden af det Udfald, Kampen i sin Helhed fik, også
vilde afgjøre Sagen ved en Tvekamp, thi de var begge lige
ivrige efter at få det afgjort på denne Måde, for at de kunde
vise, hvad de duede til ved egne Kræfter uden deres Folks
-155-