Page 493 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

indvie sin Ungdom med en ypperlig Bedrift. Men derfor
tøvede han heller ikke med at angribe de frafaldne Lande,
men gik måske så meget kraftigere løs på dem, fordi, jo
mere Erfaring tapre Mænd vinder, des dristigere anvender
de den til udmærkede Bedrifter. Da han havde opnået sin
Hensigt, og hans Forhåbninger havde fået Næring ved to
glimrende Sejrvindinger, besluttede han nemlig at vinde den
tredje Sejr over Englænderne, og for at det kunde gå raskere
fra Hånden, skjulte han det Had, han nærede til Olaf, der
havde bemægtiget sig Norge, og fik ham tillige med hans
Broder Harald til at gribe til Våben imod den engelske
Konge, der ligesom den norske Konge var falden fra
Danmark -, visselig et lige så snildt som farligt Påfund, at
bruge den ene Fjende imod den anden og få dem, der havde
gjort fælles Sag i Henseende til Ærgjerrighed, til at
bekæmpe hinanden med Våbenmagt. Da det nu kom til et
overmåde hidsigt Slag imellem den danske og engelske
Hær, var der en Mand ved Navn Thymme, en Sjællænder af
Herkomst, som, da han så', at hans Landsmænds Bannere
var stærkt i Færd med at vige for Fjendernes Angreb, tog en
liden Gren, han tilfældigvis fik fat på, og gjorde den fast på
sin Lanse; idet han nu brugte den som Banner og istemte det
Kampråb, Knuds Krigsfolk plejede at opmuntre hverandre
med, fik han, som en Forkæmper, Lykken stod bi,
Fylkingerne, som allerede var begyndt at flygte, til at vende
om. Således blev han, ikke så meget ved sit Banner som ved
sit Mod, en heldbringende Bannerfører for sine Landsmænd
og gjenrejste Danskernes vaklende Lykke, så den ikke
svigtede, men førte til Sejr, idet han ikke blot selv lagde det
største Mod for Dagen, men også gjengav sine Stalbrødre
deres, da de næsten havde opgivet det. Efter denne
berømmelige Dåd fik han senere Tilnavn, og Kongen
hædrede ham derhos efter Fortjeneste for hans Tapperhed
ved at gjøre ham til Høvidsmand. Danskerne, som havde
mistet en Bannerfører af den fornemste Byrd, skammede sig
-487-