Page 499 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ham tilstået, bad han om at få Brev med Kongens Hånd og
Segl med til Estrid, hvori det pålagdes hende at gjøre, hvad
han bød. Da han havde fået det, gav han sig strax til at bejle
til Estrid, så at han i Steden for, som det var pålagt ham, at
føre Krig kun talte om Giftermål og foretrak at optræde som
Elsker frem for trofast at røgte det Hverv, der var blevet ham
overdraget. Estrid, som troede, at han handlede i
Overensstemmelse med hendes Broders hemmelige Bud,
modsatte sig ikke, da han blev ved at trænge på. Således
forvanskede denne snedige Høvding det Hverv, der var
blevet ham overdraget, og skuffede, dreven dertil af den
Avind, han havde fattet, med sin slebne Tunge, som han var
en Mester i at bruge, den godtroende Broder og Søster og fik
hildet dem i sit Forræderis skjændige Garn, hvorpå han
erklærede Danmark Krig og dristig kom åbenlyst frem med,
hvad han hidtil havde dækket over med Svig. Men for at
Knud ikke skulde hævne sig på ham, når han kom til
Danmark, drog han med sin Hustru til Sverige for at undgå
sin fortjente Straf. Dèr pønsede han stadig på, hvorledes han
skulde bære sig ad med at udføre sit Forsæt, at falde ind i
Danmark og fik Omund og Olaf til at gå med til hans
Forehavende, idet han foreslog denne at angribe Sjælland
med en Flåde, hin at angribe Skåne med en Hær og lovede,
at han selv vilde komme til med en Flåde fra Sverige. Da
dette Anslag rygtedes, sejlede en Mand ved Navn Hagen,
som var Kongen overmåde hengiven, fra Landsbyen
Stangby over til ham, så hurtig han på nogen Måde kunde,
og åbenbarede ham det hele og lagde således ved sin ædle
Adfærd for Dagen, hvor højt han elskede sin Konge og sit
Land. Da Kongen havde fået Tidenden om denne store
Sammenrottelse, fulgte han strax, ledsaget af en Hær, med
den, som havde bragt den, og for at Hagen ikke skulde
kunne sige, at han intet havde fået, fordi han havde påtaget
sig den lange og farlige Sejlads, skjænkede han ham til
Belønning to Jordlodder i Skåne.
-493-