Page 502 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

sine Fjenders urokkelige Tapperhed mere ved at holde sig
stille end ved at angribe dem. Nu var han ræd for den Hævn,
Danskerne vilde tage for den Dåd, og da han så', at han
havde Flåden imod sig på den ene Side og truedes af
Kongen på den anden, fandt han, at det var rådeligst at tage
sin Tilflugt til List, eftersom det vilde være vanskeligt for
ham at klare sig med Magt. Han overvejede nøje, hvorledes
han skulde slippe bort, og da han skjønnede, at den eneste
Udvej, han havde, var at opgive sin Flåde, lod han de større
Skibe blive tilbage og satte om Natten alt sit Mandskab over
til den nærmeste Bred med Både, hvorpå han lønlig listede
sig bort med det og fik det bragt i Skjul. Da Danskerne ved
Daggry, tørstende efter at hævne deres Stalbrødres
Nederlag, stormede løs på Fjendens Skibe, fandt de dem
blottede for Forsvarere. Kongen bød, at Søen skulde
ransages og lod Ligene af de druknede, der blev fiskede op
med Kroge og Bundgarn, begrave ved Byen Asum, der
ligger ved Åen. Olaf fik han ryddet af Vejen ved at bestikke
nogle Nordmænd til at gjøre Oprør imod ham. Således blev
denne højsindede Konge angreben af sine havesyge
Landsmænd, og de, som udenlands havde kæmpet for ham,
rådede ham Bane hjemme. Hans Broder Harald, som
frygtede for lignende Troløshed fra sit Folks Side, drog til
Byzanz og unddrog sig således ved Landflygtighed i et
fjærnt Land sine Landsmænd, hvis Troskab han ikke stolede
på.
Da Knud nu således var bleven Herre over sex mægtige
Riger, lod han også sin Herligheds Glans lyse over det
romerske Rige, thi han gav Kejser Henrik dèr sin Datter
Gunild til Ægte, og da hans Svigersøn kort efter blev
fordreven ved et Oprør i Italien, kom han ham til Hjælp,
underkuede Oprørerne og gjenindsatte ham i hans fordums
Velstand. Da han var vendt tilbage fra det Tog, satte han sin
ældste Søn Harald over England, Knud over Danmark og
-496-