Page 503 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Svend, som han havde avlet med Alvina, over Norge, men
uden at det gjorde noget Skår i hans egen Magt og
Myndighed, thi skjønt han gav hver af sine Sønner et af
disse Lande at råde for, forbeholdt han sig ikke des mindre
at råde for dem alle tre i Fællesskab med dem og vilde ikke
overlade nogen anden den øverste Myndighed. Derhos gav
han disse endnu unge Fyrster de tapreste Mænd til Hjælp
ved Varetagelsen af deres Gjerning. Noget efter fik Estrid,
da hun havde født en Søn, som blev kaldt Svend, sin Broder
til for Barnets Skyld at tage hendes Husbond til Nåde igjen,
thi den Gunst, Knud havde nægtet Ulf formedelst hans
Troløshed, mente han at burde skjænke ham af Hensyn til
det Barn, hvis Frænde han var. Han gav endogså Anglernes
Statholder Godvin hans Søster til Ægte, opsat, som han var,
på at knytte de to Folk til hinanden ved Venskab og
Frændskab. Hun fik, efter hvad der fortælles, med ham
Sønnerne Harald, Bjørn og Toste. Men Kejseren avlede med
Gunild en Søn, hvis Lykke kom til at svare til hans Navn, thi
han hed Magnus, hvilket betyder den store. Fra ham siges
Tysklands berømmelige Fyrster og ypperlige Stormænd at
nedstamme i lige Linie.
På den Tid kom der en overmåde velbegavet vendisk
Yngling ved Navn Godskalk til Kongen og gik i
Krigstjeneste hos ham. Hans Fader Pribignev, som elskede
Kristendommen og forgjæves søgte at få Slaverne, som var
faldne fra den kristne Religion, til igjen at antage den,
havde, hvad der ellers stred imod Landets Skik, givet ham
Læremestre, for at han kunde blive oplært i Videnskaberne,
men da han spurgte, at Sachserne, der higede efter at
bemægtige sig Slavenland, havde dræbt hans Fader, blev
han såre opbragt og vilde ikke lade sit Sind mildne ved at
lægge sig efter fredelige Sysler. Han kastede strax Bogen og
greb til Våben; for at fremmede Idrætter ikke skulde få ham
til at være efterladende med Hensyn til de fra Fædrene
-497-