Page 506 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ope Sjællænder, der overgik alle andre i Klogskab og
Myndighed, undertrykte han alt Had mellem Stalbrødrene,
for at Splid inden Rigets Grænser ikke skulde forstyrre
Freden uden for dem, og pånødte så at sige de urolige
Krigsfolk Broderkjærlighed ved at tvinge dem til at
overholde Lovene. Og for at knytte Tapperhed og
Høviskhed sammen fik han de tapreste Krigere til at antage
de smukkeste Sæder, opsat, som han var, på at udrydde alle
tøjlesløse og trættekjære Mennesker fra sin Hird, som man
tømmer det skidne Bundvand ud af Kjølrummet i Skibet.
For altså at holde uhøviske Mennesker borte fra Hirden
fastsatte han, at hver Kriger skulde have sin bestemte Plads
ved Bordet, efter som han havde tjent til, så at den skulde
sidde øverst, som havde tjent længst; han holdt det nemlig
for billigt, at den, som var gammel i Tjenesten, fik en
Hædersplads ved Bordet. for at det ikke, når de sad der i
Flæng, skulde få Udseende af, at der ingen Forskjel var på
deres Fortjenester. Hændte det, at en kom for sent, fordi han
af en eller anden Grund var bleven forsinket, skulde hans
Kammerater gjøre Plads til ham imellem sig. Var de
kommen til at sidde så tæt sammen, at den, der kom sidst,
ikke kunde få Plads, fordi der var for mange til Bords,
skulde den, der havde taget hans Plads, rejse sig og indtage
den næste, idet hans Sidemand igjen indrømmede ham sin
Plads, og således skulde de gjensidig gjøre Ære af hinanden
ved at rejse sig, indtil alle Bordfællerne havde flyttet sig
ned, og han, der var kommen for sent, havde fået den Plads,
der tilkom ham, og den, som sad nederst, måtte så gå fra
Bordet. Vilde nogen af Overmod ikke vige fra den Plads, der
tilkom en anden, forebragte denne sin Klage for de nærmest
siddende og førte dem som Vidner på Tinge imod
Sagvolderen, hvoraf Følgen så blev, at den, som trodsig
havde forholdt ham hans Plads, forsmædelig blev jaget af
Tjenesten. Tre Gange havde Kongen dog Ret til at fritage
dem, der havde gjort sig skyldige i denne Forseelse, for
-500-