Page 505 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

have en Mand til Gjæst, om hvem han vidste, at han havde
berøvet ham hans ypperste Kæmper. Han bød derfor de
tilstedeværende midt under Gjæstebudet at dræbe Ulf, og
således fik han den Straf, han ærlig havde fortjent for sin
kåde Tunge, og medens han drukken mindedes andres Død,
sang han sig sin egen Død til og fyldte de Bægre, han havde
tømt så begjærlig, med sit eget Blod. Han havde virkelig
også fortjent at komme til at tømme en besk Skål i Steden
for en, der smagte ham vel. eftersom han så kådmundet
gjorde sig en Ære af at have været Skyld i, at Kongens
gjæveste Mænd måtte lade Livet. Da det var gjort, gav Knud
sin Søster som Bod, fordi han havde krænket Frændskabet
og gjort hende til Enke, to Stykker Land, hvoraf hun senere
skjænkede Tiende til Helligtrefoldighedskirken, som holdes
højt i Ære i Roskilde.
Der strømmede mange Krigsfolk til Knud, og de var nok så
besværlige ved deres Sindelag som ved den Sold, han måtte
udrede til dem. De fleste af dem havde nemlig mere af
Kræfter end af gode Sæder, og de, som havde udmærket sig
i Krig, så' med Foragt ned på, hvad der sømmer sig i Fred,
så at de, der var ypperlige uden for Landets Grænser, syntes
fæle hjemme, og der næsten ikke var én at finde, som på én
Gang var en tapper Mand og et skikkeligt Menneske. Derfor
var også adskillige ligefrem skadelige at have ved Hove
formedelst deres Vold og Kiv. Da Kongen skjønnede, at de
var så overmåde forskjellige i Henseende til
Landsmandskab, Sprog og Sind, thi de dreves af forskjellige
og indbyrdes stridige Tilbøjeligheder, somme af Kådhed,
somme af Misundelse og somme af Vrede, udstedte han en i
de nøjagtigste Bestemmelser affattet overmåde nyttig
Hirdskrå, der kunde gjøre Ende på den af så mange
Forskjelligheder flydende Splid og lære Krigsfolkene, hvad
der sømmede og skikkede sig. Han overvejede på det
omhyggeligste denne Sag, og vejledet af de Råd. han fik af
-499-