Page 625 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

sammen. De fejge gav sig på Flugt, de modige beredte sig til
Kamp, og Erik, som havde flest Skibe, lagde dem nu tæt
sammen og omringede Fjenden med dem og så at sige
belejrede den fjendtlige Flåde med sin Flåde, så Nøden
gjorde Kampen endnu hårdere. Da Jyderne så', at de hverken
kunde gjøre sig Håb om at sejre eller om at slippe bort, vilde
de først og fremmest sørge for deres Høvdings Frelse, før
end de tænkte på deres egen, og det gjorde de da også med
Fare for sig selv, thi de brød ind på den fjendtlige Flåde,
hvor den var tættest, og søgte at hjælpe den slagne Magnus
til at flygte bort, da de ikke kunde skaffe ham Sejr; uden at
ænse nogen Fare banede de så at sige en Vej for ham, som
han kunde slippe bort ad med Båden, han var stegen ned i,
og da han var undsluppen, fortsatte de ikke des mindre
hårdnakket Kampen og holdt ikke op, før end de alle var
faldne eller tagne til Fange. Da Sejrherrerne plyndrede den
overvundne Flåde, opdagede de imellem Byttet, de førte
bort fra Skibene, en Mand, der havde svøbt sig ind i et Sejl,
og da de skjønnede, at han måtte være bange, siden han så
ynkelig var krøbet i Skjul, hængte de ham strax for hans
Fejghed, for at han kunde lade Livet på en forsmædelig Vis,
da han ikke havde turdet udsætte sig for en ærefuld Død i
Slaget.
Imidlertid havde Kristjern holdt Slag med Niels, men det gik
ham ilde, han led et stort Nederlag, blev selv fangen og sat i
Forvaring i Fængslet i Slesvig. Erik, der var stolt af den
Sejr, han nylig havde vundet, og som ikke vidste noget om,
hvorledes det var gået Kristjern, lagde med sin Flåde ind i
Limfjorden i Håb om at kunne bemægtige sig Jylland. Her
fik han, efter at han uforsigtig havde udskibet sine Folk, at
vide, at Kristjern var bleven slået, og at Kongen rykkede
frem imod ham, og mere rystet ved det Vanheld, der var
overgået hans Ven, end glad over den Medgang, han selv
-619-