Page 631 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

sit eget Kjød og Blod og sendte derfor nogle op for at hente
Drengen, idet han i sin store Kjærlighed til sin Søn ikke
ænsede den Fare, der var forbunden med Forsinkelsen. Da
de kom med ham, stævnede han til Havs. Da Dagen brød
frem, bankede de. der var satte til at passe på Erik, på Døren
og spurgte, om han endnu ikke havde sovet Rusen fra i Går
ud, og da ingen svarede, undrede de sig over denne Tavshed
og råbte gjentagne Gange det samme. Omsider blev de
forskrækkede over, at der stadig intet Svar kom, brød
Dørene op og fandt Kammeret tomt. Nu råbte de op om, at
deres Gjæster snedig havde ført dem bag Lyset, og gik i
deres Forfærdelse til Kongen og fortalte, hvad der var sket.
Han skyndte sig strax ned til Strandbredden, lod Skibene
sætte ud og bød sine Folk gribe Flygtningen, men da han så
så', at Skibene var lække og blev fulde af Vand, lod han dem
trække op igjen og gjøre i Stand. Da de atter var bleven sat
ud, lod han Folkene både bruge Årerne og sætte Sejl til for
at komme så meget raskere af Sted, så grisk var han efter
den Pris, der var lovet ham for Eriks Hoved. Nu var Erik
imidlertid nået langt ud i rum Sø og havde fået så langt
Forspring for sine Fjender, at de skulde have ondt ved at
indhente ham. Da Magnus, efter at de havde sejlet længe,
indså, at han ikke kunde nå sit Mål, lod han vende og sejlede
tilbage. Men Erik sejlede til sit trofaste Lolland, hvor han
lod Ubbe, som Niels havde sat til Høvidsmand over
Småøerne, gribe og hænge og således gav tydeligt
Vidnesbyrd om, at han var kommen igjen. Da han siden
spurgte, at Kongen vilde holde Jul i Lund, drog han, før end
han var kommen did, over til Skåne og bemægtigede sig alt,
hvad der var skaffet til Veje til Kongens Gilde. Da Kongen
fik det at vide, lod han ved offentlig Foranstaltning samle
Levnedsmidler, opsatte sin Rejse og blev på Sjælland.
Sommeren efter samlede Niels foruden den skånske Flåde
hele den danske og sejlede til Fodevig, hvor han stillede sin
Hær i Slagorden tæt ved Strandbredden, og således blev han
-625-