Page 634 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ynkes over hans Alderdom og hans kranke Lykke. Han
besluttede at begive sig ind i Byen for at tage Gisler af dem,
og da han atter fik Betænkeligheder ved at sætte sit Liv på
Spil ved at give sig i Borgernes Vold uden at vide, om han
kunde stole på deres Troskab, tilskyndede en af de mest
ansete Bymænd ved Navn Boje ham så stærkt dertil, at han
opgav sin Mistanke, og det kostede ham Livet. Da han drog
ind ad Byporten, som de med Vilje åbnede på vid Gab for
ham, viste det sig nemlig, at Borgerne var lige så forbitrede
på ham, som Gejstligheden var velstemt imod ham.
Byfolkene var nemlig delt i to Partier, som var opsatte på at
behandle ham hvert på sin Vis, thi medens Klerkerne gjorde
Ære af ham ved at modtage ham i højtideligt Optog, tog
Byens øvrige Indbyggere imod ham som en Fjende. Da han
så', at man gik imod ham i Gaderne for at tilføje ham Vold
og Overlast, tyede han op på Slottet, skjønt hans Venner
rådede ham til at flygte ind i Pederskirken; han vilde nemlig
ikke, at Herrens Hus skulde besmittes af Strid og
Blodsudgydelse, og foretrak derfor at søge Beskyttelse i
Kongeborgen fremfor i Kirken; han vilde også dø roligere i
sit Fædrenehus, sagde han. Det skortede heller ikke hans
Krigsfolk på Iver og Villighed til at forsvare hans Liv ved at
ofre deres eget; længe holdt de ham uskadt ved tappert at
byde deres egne Legemer frem og betænkte sig ikke på at
udsætte sig for de største Farer for at beskytte ham, men
efter først at have udgydt hans Forsvareres Blod dræbte
Slesvigerne omsider Kongen.
-628-