Imidlertid havde Svenskerne, da de fik Nys om, at Magnus
var optagen af Krig i Danmark, taget en af deres
Landsmænd, en Mand af ringe Herkomst ved Navn Sverker,
til Konge, ikke fordi de satte så særlig stor Pris på ham, men
fordi de ikke vilde stå under en Udlændings Herredømme
og, vante som de var, til at have en af deres egne over sig,
ikke kunde fordrage at have en fremmed til Høvding. Niels
havde efter Margretes Død giftet sig med Ulvilde fra Norge;
hende skikkede Sverker Sendemænd til og bejlede til hendes
Kjærlighed, og kort efter lod han hende hemmelig bortføre
fra sin Mand og fik hende til at ægte ham. Med denne sin
Slegfred, som han med Urette kaldte for sin Ægtehustru,
avlede han en Søn Karl, som blev Konge i Sverige efter
ham. I de samme Dage blev salig Hertug Knuds Datter, der
for længst var bleven trolovet med Kongen af Norge, af
Sendemænd, som han havde skikket til Danmark, afhentet
for at holde Bryllup med ham.
Da Vinteren var leden, sejlede Niels med en stor jydsk Flåde
til Sjælland, opsat på at hævne den Uret, Folk dèr i så lange
Tider havde tilføjet ham ved at falde fra ham. Erik blev
overvunden af ham i et stort Slag ved Værebro og tyede,
stolende på det Svogerskab, der var imellem dem, til Kong
Magnus tillige med sin Hustru, som i sin Tid havde været
Dronning i Norge, og sin lille Søn Svend, som han havde
avlet med en Slegfred. Magnus tog strax høvisk og gjæstfrit
imod ham, men viste sig snart falsk og svigefuld.
Imidlertid gav Niels efter for Haralds Bønner om at lade
ham få Hævn over Tyskerne i Roskilde og brød ind der i
Byen, lod dem gribe og overgav dem til Harald, for at han
kunde straffe dem, som han fandt for godt. Dels fordi de
havde lavet Bliderne, og dels fordi han havde hørt, at de
-622-