Page 629 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

falskelig havde gjort sig til af at have dræbt ham, lod han
dem skamfere ved at lade Næsetippen skære af dem, og
medens det stod på, spurgte han dem, om Harald var falden
for deres Spyd. En af dem sagde, da han så', at de satte
Kniven for Ansigtet af ham, at ham burde de skåne, for han
forstod sig på Læsten. Harald troede, at han var en lærd
Mand, bød Bødlen holde inde, tog Manden med til Bords og
opfordrede ham til, som Sæd er, at læse Bordbøn, men
Fangen svarede, at det var Skomagerlæsten og ikke den
hellige Læst, han forstod sig på. Harald morede sig over
Mandens Snildhed og belønnede den ved at lade ham slippe
for Straf; thi han undså sig ved at gjøre sig vred igjen nu, da
han var bleven bedre oplyst, eftersom han havde ladet sig
narre til at lade sin Vrede fare, og vilde ikke have Ord for at
bøde på sin Fejltagelse ved at straffe Manden.
På den Tid kom en Mand ved Navn Harald, som stammede
fra Irland, over Norge som en Storm og Torden og rystede
dette Rige, som ellers var i god Trivsel, i dets Grundvold.
Han sagde, at Magnus Barfod havde avlet ham, da han
hærjede Irland, og da det blev pålagt ham at stadfæste denne
sin Pastand ved en guddommelig Prøve, gik han på bare Ben
over gloende Plader - det var den Prøve, der krævedes af
ham -, og da hans Fødder ikke i nogen Måde tog Skade
deraf, fik han ved det åbenbare Jertegn, at han ingen Mén
havde lidt, adskillige af Nordmændene til at fæste Lid til sin
Påstand, og det gav Anledning til ulykkesvangre Krige i
Norge. Imidlertid besluttede Niels at blive sin Medbejler
kvit ved List og bød Kong Magnus i Norge Penge for at tage
ham af Dage. Magnus, der var mere pengegrisk end nogen
Stimand, blev nu fra Eriks Gjæsteven forvandlet til hans
Fjende, men skjulte sin Svig under Venskabs Maske og lod
ham på det strængeste bevogte af sine Hirdmænd under Skin
af, at det var af særlig Omhu for ham. Erik fik imidlertid af
-623-