Page 630 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

sin Broderdatter Dronningen Nys om, at der stak Svig bag
Venligheden, og han lod da sine Venner på Lolland vide,
hvad Kongen pønsede på, og bad dem om at hjælpe sig. Det
var Lollikerne ikke sene til; de sejlede til Norge med et
eneste Skib og sendte hemmelig Bud til Erik om, at de var
komne. Da han vidste, at Nordmændenes største Fornøjelse
er at drikke tæt, mente han, at han kunde narre sine
Bevogtere ved at drikke dem fulde. Han gjorde derfor Gilde
for dem og søgte ved flittig at drikke dem til at få dem til at
opgive deres Ædruelighed og drikke sig en Rus, og for
yderligere at anspore deres Drikkelyst fik han dem til
imellem Bægrene at spille Tærninger. Han spillede om
Penge med nogle af dem, og selv når han gjorde heldige
Kast, lod han med Vilje, som han var helt dvask til Spillet,
for at hans Medspillere ved stadig at vinde skulde lade sig
lokke til ret at slå Gjækken løs og blive ved at spille.
Omsider lod han, som om han var træt af at våge længer, og
gik fra dem for at lægge sig, men han lod en Præst, der
havde fulgt ham i hans Landflygtighed, blive tilbage som sin
Stedfortræder ved Spillet. Præsten holdt sig ædru, og ved
stadig at fylde Bægrene fik han Bugt med den Smule
Ædruhed, der var tilbage hos dem, og da de var helt
overvældede af Drik og Søvnighed, lagde han sig til at sove
imellem dem. Imidlertid brød Erik Væggen i sit
Sovekammer igjennem og nåede med sine Tjenere og sin
Hustru hemmelig ned til Strandbredden, og da han fandt
nogle Skibe liggende dernede, borede han Huller i dem
under Vandgangen for så meget sikrere at kunne slippe bort.
Medens han var i Færd hermed, kom han i Tanker om, at
han havde glemt sin lille Søn, som lå og sov oppe i Huset -
så glemsom kan man være, når man har Hastværk, thi jo
mere optagne vi Mennesker er af noget, des uagtsommere
plejer vi at være med Hensyn til alt andet. Skjønt han nu
ikke var i Tvivl om, at der var Fare ved at tøve, kunde han
dog ikke finde sig i skammelig at lade være at tage Vare på
-624-