Page 627 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

kommen til kort, vilde den også gjøre det for Fremtiden.
Den anden Sten blev udslynget med større Kraft og faldt
oven på Taget af et mærkeligt Hus, der var, og så tung var
den og så stærkt Stødet, at den gik lige igjennem Huset helt
ned til Grunden og knuste det med et vældigt Brag. Dette
Hus var opført på en Grundvold, som kun bestod af Træ, og
på hvilken det kunde drejes til alle Sider som på en Tap, blot
man rørte ganske let ved det. Da Harald så' det, måtte han
efter det Udfald, det andet Kast havde fået, opgive det Håb,
han havde fattet, da han så', hvorledes det første
mislykkedes, og da han ikke kunde gjøre sig Håb om at
kunne udholde Belejringen og ingen Hjælp kunde vente
udefra, lod han om Natten bryde Hul på den Del af Volden,
der vendte ud imod Stranden, og som Fjenden holdt mindre
omhyggelig besat, og lod så sine Heste hisse ned igjennem
Hullet og fulgte derpå selv efter til Fods med sine Folk. Nu
blev der Røre i hele Lejren, men han sporede sin Hest af al
Magt og lod snedig sine Folk råbe, at de skulde stoppe
Harald, så Fjenderne troede, at det ikke var Harald, men en,
der forfulgte ham, og han banede sig uden Vanskelighed Vej
midt igjennem de råbende og skrigende Skarer, så man
holder for, at det lige så meget var de flygtendes falske Råb
som Nattens Mørke, der førte hans Fjender bag Lyset. Nogle
af Tyskerne påstod vel, at de havde dræbt ham med deres
Spyd, medens han var ved at flygte, men den snedige
Høvding unddrog sig således ved List Belejringen og slap
ved sin Snildhed ud af Faren, fandt et Skib og sejlede til
Jylland. Niels tog vel imod ham med kongelig Bevågenhed
som den, der havde kæmpet for hans Sag på Sjælland, og
viste ham endogså fortrinlig Ære som en af sine bedste
Venner, men det var dog ikke frit for, at der bag al den
Venlighed var en Mistanke, thi han syntes ikke om, at han
sådan over Hals og Hoved var falden fra sin Broder, og at
Overløberen nu så pludselig var tyet til ham.
-621-