Page 635 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Fjortende Bog
Erik Emun
Imidlertid fik Erik, der havde givet sig på Vej til Jylland
med sin Flåde, da han var kommen til Sejerø, Bud om, at
Kong Niels var bleven dræbt. Under den Forvirring, der
opstod som Følge af dette Kongemord, forlod Haralds to
ældste Sønner, Erik og Bjørn, deres Fader og sluttede sig til
Erik, hvorved de mere viste Troskab end havde Lykke med
sig. Der kom nemlig ved Nattetid hemmelig Sendemænd til
dem fra deres Fader, og de tav stille med, hvad
Sendemændene havde sagt dem. Erik havde nu imidlertid
fået Nys om denne Sendefærd, men for at sætte deres
Troskab på Prøve lod han en Stund, som om han intet vidste
derom, og sagde ingenting. Da de stadig vedblev at holde
det, som deres Fader havde betroet dem, hemmeligt, og han
skjønnede, at de ikke vilde åbenbare ham det, kaldte han
dem, da han havde opgivet Håbet om, at de frivillig vilde gå
til Bekjendelse, offentlig for sig og bebrejdede dem med
heftige Ord deres Troløshed, at de spillede under Dække
med deres Fader. Da de blev spurgte om, hvad det var,
Sendemændene havde sagt dem fra deres Fader, sagde de, at
han havde spurgt dem til Råds om, hvad han nu skulde gribe
til, og at de havde rådet ham til at fly til Norge; de havde
ikke villet sige, hvad de havde rådet ham til, før end de fik
Vished om, at han havde fulgt deres Råd. Skjønt det var
sandt, hvad de sagde, fæstede han dog ikke Lid dertil, fordi
det syntes, som om de snarere var bleven tvungne til at tilstå
det end havde gjort det frivillig. Opsat på at få at vide, om
de havde talt sandt, bød Erik, at de skulde holdes i den
strængeste Forvaring på Slottet i Slesvig, i den Hensigt, når
-629-