Page 641 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Fejde. Da Bispen havde fået Peder Bodilssøn på sin Side,
ophidsede han med den store Anseelse, han nød blandt
Sjællænderne, disse til Had imod Kongen, og Oprøret blev
så stærkt, at det satte ham i Stand til at jage Erik ud af
Sjælland. Derefter fik han alle Landsens Folk til at slutte sig
til Oprøret under Påskud af, at han vilde skaffe dem
Friheden, og dem, han ikke stolede på, krævede han Gisler
af. Skjalm Hvides Sønner, som var de eneste, der ikke vilde
tage Del i Oprøret, stævnede han til Tinge og truede dem
med, at hvis de ikke inden en fastsat Dag stillede Gisler,
vilde deres Godser blive inddragne. De mødte på Tinge,
men de holdt fast ved deres Forsæt og lod sig ikke kue af
hans Trusler og kom da heller ikke af med deres Godser.
Men medens de i alle Måder slap uskadt fra denne Sag, kom
Straffen over Eskild. Kongen vendte nemlig tilbage med en
jydsk Flåde, men da hans Fader og Farbroder bad for ham,
slap Eskild med at betale en Bøde af tyve Mark Guld. Peder
var død, inden Kongen kom, så han slap helt for den Straf,
der ellers havde været ham vis.
På samme Tid opstod der Uenighed imellem Kongen og
Almuen, om hvem der skulde være den nys afdøde
Ærkebiskop Asgers Eftermand i Lund. Skåningerne vilde
nemlig på Grund af de store Fortjenester, Asger havde
indlagt sig, at Ærkebispeværdigheden skulde blive i hans
Slægt, og stemte derfor på Eskild, der var meget nær i Slægt
med ham, men Kongen, som ikke havde glemt den
Forsmædelse, Eskild havde tilføjet ham ved at nøde ham til
skammelig at give sig på Flugt, foretrak Biskop Rik i
Slesvig, der nylig var bleven Biskop Alberts Eftermand, og
som havde rakt ham en Vennehånd, da han bemægtigede sig
Riget. Denne Uenighed førte dog ikke til åbenbar Strid, thi
Skåningerne turde af Frygt for Kongen ikke åbenlyst
vedkjende sig deres Mening. På samme Tid stræbte en Jyde
af høj Byrd ved Navn Plov hemmelig Kongen efter Livet til
-635-