Page 642 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Trods for, at han var hans Hirdmand. Han kom til Kongen i
Ribe og krævede sin Sold som Krigsmand af ham. Den fik
han, og det udlagde han så, som om Kongen selv havde
betalt ham for at slå ham ihjel. Erik, som blev opfordret til
ved sin kongelige Voldgift at bilægge en heftig Strid, der var
opstået imellem nogle Almuesmænd, besluttede at gjøre det
offentlig på Tinge. Her trådte Plov, da Kongen havde pålagt
ham at gjøre Ret og Skjel imod en Bonde, der havde ført
Kæremål over ham, frem med Spyd i Hånden, idet han lod,
som om han vilde tage Ordet, og bad om Ørenlyd. Kongen,
som stod og støttede sig til sit Spyd, vinkede med Hånden
ad den larmende Almue, at den skulde være stille. Plov, som
antog, at han bar Brynje under Kjortelen, så' længe nøje på
ham, men da han så opdagede, at han var forsvarsløs,
gjennemborede han ham med sit Spyd. Og for at det ikke
skulde hedde sig, at han var mere bange for at tage Bladet
fra Munden end for at handle, råbte han, at han havde dræbt
Kongen, og opfordrede Almuen til at dræbe hans Krigsfolk.
Medens Hirdmændene nu i deres Forskrækkelse spredtes til
alle Sider, gav Erik Hagenssøn, som på Grund af sin
Tålmodighed havde fået Tilnavnet Lam, en herlig Prøve på
sin Tapperhed; han værgede nemlig længe Kongens
afsjælede Legeme med sit Sværd og var den eneste, der
uforfærdet holdt Stand, medens alle hans mange Stalbrødre
flyede, hvorved han gjorde sig værdig til at blive den
Konges Eftermand, for hvem han vedblev at kæmpe, selv
efter at han var død.
Erik Lam
Nu var Danmarks Trone altså ledig, og der var ingen, som i
Tillid til sin Herkomst eller sin Tapperhed dristede sig til at
begjære eller bemægtige sig den. Svend Erikssøn, Knud
-636-