Page 644 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Veltalenhed. Men sit Liv plejede han at tage så lidet Hensyn
til, at hans Folk måtte passe omhyggelig på ham, når han
skulde holde Slag, for at han ikke ganske ene skulde styrte
løs på Fjenden.
Da Eskild fik Nys om, at Kongen var bleven dræbt i Jylland,
begav han sig over Hals og Hoved til Skåne opsat på nu at
blive Ærkebiskop. Erik vilde imidlertid i Henhold til sin
Forgængers Forsæt, som denne ikke havde fået fuldbyrdet,
have Rik indsat i Lund og overdrage ham
Ærkebispeværdigheden, men Skåningerne vilde hellere
udsætte sig for det værste end finde sig i, at den gik over til
en anden Slægt, og besluttede at føre Krig med Kongen. Da
han fik det at vide, opgav han strax sit Forsæt for ikke ved
sit Venskab for en enkelt at pådrage sig manges Fjendskab;
han gav Eskild Lov til at ombytte sit Bispesæde med
Ærkesædet i Lund og gjorde med Klerkernes Samtykke Rik
til Sjællands Biskop.
Imidlertid kom Haralds Søn Olaf tilbage fra Norge og
krævede som sin Arvelod sit Fædrenegods, som hans
Farbroder under Borgerkrigen havde inddraget. Erik
henviste i Anledning af dette Krav til den gamle Lov, at den,
der forbryder sig imod Riget, til Straf skal have sit Gods
forbrudt. Hans Fader havde nemlig fejdet på Danmark med
fremmede Krigsfolk og var derfor hjemfalden til den Straf,
som Loven fastsatte. Olaf greb med stor Iver den Lejlighed,
der herved tilbød sig, til at rejse Oprør, ret som om Kongen
havde givet ham skjellig Grund til at påføre ham Krig, tiltog
sig som Følge af den Tort, han havde lidt ved således at få
Afslag, Ret til at begynde Borgerkrig og nøjedes nu ikke
længer med at kræve sin Fædrenearv, men gjorde Krav på
hele Riget. Han lagde imidlertid foreløbig Skjul på sit Had
og besluttede lumskelig at overrumple Kongen og søgte til
-638-