Page 645 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

den Ende at komme over ham ved Nattetid, en Gang han
opholdt sig i Arnedal Kro ved Lund. Skildvagterne, som
havde anet Uråd og derfor holdt skarpt Udkig, opdagede
ham imidlertid, vendte strax deres Heste og kaldte allerede
langt fra Gården Hirdmændene, der lå i deres sødeste Søvn,
til Våben og beredte sig til at værge Dørene for at tage imod
den første Dyst, og da deres Stalbrødre kom dem til
Undsætning, afslog de det fjendtlige Angreb. Olaf begav sig
nu skyndsomst til Sverige, som om han havde opgivet sit
Forsæt, men da Erik kort efter drog bort fra Skåne, vendte
han tilbage, stævnede Ting i Arnedal, hvor han mødte frem
og ved at lokke for Almuen med Løfter om større Frihed fik
den til at kåre ham til Konge. Dette harmede Eskild, og han
førte Lundeboerne til Slag med ham, men hans Iver var
større end hans Held. Han tabte Slaget, og da han var flygtet
ind i Byen, blev han strax efter belejret der og måtte til sidst
dreven af den hårde Nød give Gisler og sværge ham Troskab
for at bjærge Livet. Siden, da Olaf var draget bort, så' han
imidlertid sit Snit til at flygte og viste ved denne sin store
Dristighed, at han satte sin Kjærlighed til Erik over
Hensynet til Gislerne så vel som over sin Ed, og at han ikke
anså det for Synd at bryde en aftvungen Ed for et frivilligt
Venskabs Skyld. Kongen lønnede ham, da han kom til ham
på Sjælland, for hans Hengivenhed og Bestandighed ved at
skjænke ham rigt Jordegods og adskillige Landsbyer. Da
Skåningerne imidlertid ivrig støttede Olaf, drog Kongen
selv, som jo ved Ærkebispens Flugt så at sige var bleven
slagen uden selv at have været til Stede, med en talrig Flåde
over til det Sted af den skånske Kyst, som i Folkemunde
kaldes Landøre, for at bringe sin Lykke på Fode igjen. Han
havde dette Sted mistænkt for, at der var Ulykke ved det,
idet han fæstede Lid til en gammel Overtro om, at når en
Konge gik i Land der, vilde han ikke leve Året til Ende.
Men medens han frygtede for at dø, i Fald han betrådte dette
Sted, gik han glip af Sejren ved at holde sig borte derfra, thi
-639-