Page 648 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

dem igjen og flyede bort på dem, inden Kongen, som
opholdt sig der i Nabolaget, havde fået Bud om, hvad der
var sket. Da Paven fik det at vide, lyste han på det
strængeste Olaf i Band og gav alle Biskopper i hele Europa
Magt og Myndighed til ligeledes at lyse ham i Band,
ligesom han pålagde alle de jydske Bisper med tilbørlig
Strænghed at fuldbyrde Straffen over ham for hans
Ugudelighed og Helligbrøde, thi han holdt for, at den, der
havde myrdet den udmærkede Mand, hvem det var
overdraget at forvalte de hellige Sakramenter, var uværdig
til at nyde dem. Så snart Erik fik at vide, at Olaf var flygtet
til Halland, skyndte han sig strax efter ham, men da Olaf
ved Arestad spurgte, at han var lige ved at indhente ham,
flygtede han over en Bro der i Nabolaget, brød den af, da
han var kommen over den, og slog sig trygt ned på den
anden Side. Nogle få af hans Krigsfolk, som ikke skyndte
sig tilstrækkelig med at komme af Sted, hvad enten det nu
var Tapperhed eller Forbløffelse, der var Skyld deri, blev
indhentede af Forfølgerne og nedhuggede.
En af Eriks gamle Krigere ved Navn Ingemar mente nu, at
det ikke var muligt at få Bugt med Olaf ved at føre Krig
med ham, men at det vilde være en let Sag at rydde ham af
Vejen ved List, og hvad enten det nu var Håb om Belønning
eller Begjærlighed efter at indlægge sig Ære, der lokkede
ham, gik han til Olaf og udgav sig for at være Overløber; i
den Egenskab sluttede han sig til hans Følge, og omsider
satte han sig, stolende på sin Hests Rapfodethed, for at
gjennembore ham med sit Spyd, medens han færdedes for
alles Øjne. Han vilde også have nået sin Hensigt, hvis Olaf
ikke pludselig med Forsæt havde dukket sig og ladet sig
falde af Hesten, hvorved han undgik Spydet, der blev
slynget imod ham. Ingemar sporede nu sin Hest af al Magt,
men var så uforsigtig for at skyde Gjenvej på sin Flugt at
drive den ud i Hængedynd, og dèr blev han siddende fast og
-642-