Page 811 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Besiddelse af; Illow indtog de, men de andre Fæstninger
blev så tappert forsvarede, at de holdt sig. For at det ikke
skulde se ud, som om de gjorde dette på egen Hånd, foregav
de, at de gjorde det i Kongen af Danmarks Navn. Således fik
Gotskalk sat Splid imellem tvende Folkefærd, hvis
Stridsmagt truede Danmark, og frelste ved en from Løgn
vort Fædreland fra overhængende Fare, da det på alle Kanter
var udsat for sine Naboers Angreb. Rygtet om denne Bedrift
nåede til Danmark, før Gotskalk kom tilbage, og da Kongen,
som først blev i høj Grad forbavset derover, fik at vide af
Absalon, hvem der havde været Mester for den, priste han
ham i høje Toner.
Henrik kunde nu ikke få Bugt med Venderne uden at
gjenvinde Kongens Venskab, som han havde vraget, og han
skikkede derfor Henrik af Ratzeburg og Biskoppen af Lybek
som Sendemænd til ham for at tilbyde hans Søn sin yngste
Datter til Ægte; den ældste, som havde været trolovet med
ham, var nemlig død. De lovede derhos på Hertugens Vegne,
at han i betimelig Tid skulde møde Kongen i Bremen for at
stadfæste dette sit Tilbud. Da Kongen efter Sendemændenes
Opfordring havde begivet sig did, kom Gunzelin til ham og
gjorde Undskyldninger for, at Hertugen formedelst Sygdom
ikke kunde komme, og lovede, at han med det snareste
skulde indfinde sig ved Ejderen, Da han var kommen did,
stod Hertugen ved sit Ord, og det blev aftalt, at de i
Forening skulde gjøre et Krigstog imod Venderne. Hertugen
begav sig til Demmin, Kongen til Volgast, som han dog
opgav at storme, hvorimod han hærjede Omegnen. Også
Byen Osne, som knapt var bleven bygget op igjen, efter at
han for kort Tid siden havde ødelagt den, lod han atter gå op
i Luer. Adskillige andre Steder der i Egnen blev ødelagte på
samme Måde. Venderne, som ikke var stærke nok til at stå
imod, tilkjøbte sig Fred ved at betale begge Fjender en Sum
-805-