Page 813 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Nu blev det meldt Kongen, at Erling for at hindre
Danskernes Gjennemfart havde befæstet Snævringerne i et
Sund, som det ellers vilde være bekvemt for dem at sejle
igjennem, med en Mængde Blider, idet han med Hensyn til
Fjendens Modtagelse mere stolede på de Vanskeligheder,
Stederne i sig selv frembød, end på sine egne Kræfter.
Kongen forbandede nu sin Sendrægtighed, sammenkaldte
sine Rådgivere og opfordrede dem til at skynde sig; det
gjaldt nu om, ved at skynde sig af alle Kræfter at gjøre godt
igjen, hvad man skammelig havde forbrudt ved at spilde
Tiden, sagde han, thi de syntes at have drevet Tiden hen til
ingen Verdens Nytte, og så at sige i Ørkesløshed og
Lediggang havde de allerede fortæret alle deres
Levnedsmidler. Dette blev nu optaget på forskjellig Måde,
Høvdingerne havde hver sin Mening; nogle rådede til at
sætte Rytteri i Land for at jage dem bort, som passede
Bliderne, og til med Flåden at bryde igjennem de Skibe, der
var lagt ud imod dem, andre mente, at det ikke gik an
letsindig at trænge frem med en stor Flåde i så farlige
Snævringer. Nogle holdt for, at man burde stå ud i rum Sø
og sejle uden om Fjenden og så gjøre Landgang, thi så måtte
Erling strax opgive de faste Steder, han havde søgt Tilhold
på, og var nødt til enten at slås eller fly; andre lo ad den
Frygt, man nærede for en Fare, der ikke var for Hånden, og
sagde, at det ikke gjordes nødig at holde Rådslagning,
førend man havde set nærmere på Tingene; disse sidste
rådede til, at man ufortøvet skulde drage videre og ikke
spilde Tiden længer med sendrægtig Sejlads. Da alle således
var uenige, tog en Mand ved Navn Niels Oxe, som var mere
højbåren end udmærket ved Tapperhed, Ordet og sagde, at
det undrede ham, at Mænd, som var ved deres Fornuft og
havde hjemme i et berømmeligt Land, kunde have Lyst til at
forlade deres dejlige Fædreland for at vanke om i alle disse
Udørkener, så meget mere, som de aldrig stødte på andet
end stejle Klipper og ufarbare Fjælde. Så vidt havde de
-807-