I de Dage byggede Esbern Kallundborg og fik således ved
denne ny Befæstning Havnen gjort ryddelig for Sørøvere.
Han tillige med Ingvar og Olaf slog sig derhos af egen Drift
sammen med Absalon og fejdede tappert på Sørøverne.
Danmark var på den Tid truet af de største Farer på alle
Kanter, thi dets Naboer lurede stadig på Lejlighed til at
angribe det; fra den ene Side pønsede Nordmændene, fra
den anden Sachserne og Venderne på at styrte det i
Undergang. Følgen heraf var, at Danskerne ikke havde Mod
til dristig at gå imod nogen af disse Fjender, thi de frygtede
for, at de, medens de var ved at drive den ene tilbage, skulde
blive angrebne af en af de andre. Da Landet var stedt i
denne Vånde, kom en Mand ved Navn Gotskalk det til
Hjælp. Han stod på en meget fortrolig Fod med Venderne,
både fordi han kunde deres Sprog, og fordi der havde været
Venskab imellem hans Fader og dem, og han også selv
havde levet imellem dem. Han meddelte hemmelig Absalon,
at han havde fundet på en List, ved hvilken han strax kunde
få det Venskab, der var imellem Venderne og Sachserne,
forvandlet til Fjendskab. Han vilde nemlig drage til Venden,
ikke som Sendemand, men under Skin af Venskab, som om
han dreven af Kjærlighed kom for at give dem nyttige
Venneråd, og så skulde han mage det så, at de lod sig
besnære af hans listige Forestillinger og i deres Lettroenhed
atter søgte Venskab med Danskerne og afkastede Sachsernes
Herredømme. Det var navnlig Vendernes Væsen og
Tænkemåde, der havde indgivet ham dette Påfund, sagde
han, thi de plejede som oftest at gå letsindig til Værks og
mere at lægge Fremfusenhed end Eftertanke for Dagen ved
alt, hvad de tog sig for. Absalon, som holdt for, at en enkelts
Skarpsindighed undertiden kan udrette mere end alles
forenede Kræfter, roste Gotskalk for hans Iver, men lagde
ham på Sinde, at han måtte tage sig i Vare for på Danmarks
-803-
1...,799,800,801,802,803,804,805,806,807,808 810,811,812,813,814,815,816,817,818,819,...976