Page 810 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Vegne at give dem falske Løfter, thi det var ham om at
gjøre, at Rigets Ære forblev uplettet, og han betænkte, at da
det havde fuldt op af tapre Mænd, burde det føre Krig ikke
med Løgn, men med Våben.
Gotskalk begav sig først til Pommerinkerne og lod dem
vide, at han, dreven af Mindet om det Venskab, der var
imellem dem, og af Kjærlighed til hele det vendiske Folk,
var kommen for at vække dem at deres Sløvhed, da han så',
at de holdt det, som kun kunde blive til deres Fortræd, for
godt og gavnligt. De burde vel lægge Mærke til, hvor
fordærveligt det Åg var, som de havde lagt på sig, og at de,
som de viste Hørighed og Lydighed, var opsatte på til sidst
at fordrive dem fra deres Fædreland. Alt det af deres Land,
som Sachserne havde besat, havde de nemlig strax bebygget
og lagt under Ploven; de lod sig nemlig ikke nøje med at
vinde Bytte eller Ære, men i deres Begjærlighed efter at
udvide deres Herredømme søgte de at befæste de Fordele,
Sejren havde bragt dem, ved for bestandig at holde fast på,
hvad de havde vundet. Derfor havde de skilt Nuklet ved
Livet og drevet Prislav af Landet og til hele Vendens
Fortræd omgivet Ratzeburg, Illow og Schwerin med Mure
og Grave. Danskerne derimod førte Krig med et helt andet
Mål for Øje, de lagde ikke an på at underlægge sig deres
Fjenders Land, men blot på at tilvejebringe Fred og godt
Naboskab; det gjaldt mere for dem om at værne om deres
eget end om at tilegne sig, hvad der tilhørte andre. Derfor
burde de i højeste Grad lade sig være magtpåliggende at få
Landet gjort frit for de sachsiske Besætninger og, når alle
Tyskerne var fordrevne, slutte Venskab med Danskerne, som
de kunde stole på var sachsernes Fjender; kun på den Måde
vilde de sikre deres Land en evig Friheds Velsignelser.
Ophidsede ved disse Forestillinger angreb Pommerinkerne
nu de Steder i Venden, som Sachserne havde sat sig i
-804-