Page 816 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

skadesløst fra det, tog han imidlertid de ypperste Skibe, der
fandtes i hele Norge, med sig og skjænkede således
Danmark en fremmed Flåde. Således tilintetgjorde nogle
Jyders Utålmodighed det største Håb om Sejr; thi hvis det
ikke havde skortet på den tilbørlige Udholdenhed, vilde
Danmark have underlagt sig Norge. De norske Ædlinger, der
havde sluttet sig til Kongen, da han kom, bluedes ved at
forlade deres Fædreland og følge med ham, da han vendte
hjem til Danmark.
Medens dette stod på, var Rygboerne faldne fra; trygge ved,
at Kongen var optagen så langt borte, havde de taget Mod til
sig. Da Vinteren var omme, fik de at vide, at han havde
bestemt at gjøre et Tog imod dem, og de fik da en særdeles
snild og veltalende Mand til at begive sig til ham for ved
udsøgt Smiger at få ham til at afstå fra sit Forehavende. Da
han imidlertid intet kunde udrette, vilde han ikke vende
hjem, før end Danskerne brød op, for ikke at vække
Mistanke hos sine Landsmænd ved at fraråde dem at føre
Krig eller styrte dem i Ulykke ved at tilråde dem det. Han
bad derfor Absalon, om han måtte være med i hans Følge, til
hans Landsmænd æskede hans Råd, thi tåbelige Mennesker
synes altid bedre om de Råd, de selv søger, end om dem, der
tilbydes dem. Kongen angreb nu Rygen på forskjellige
Steder og gjorde alle Vegne Bytte, men fandt ingen Steds
Lejlighed til Kamp, og opsat på at udgyde Fjendeblod gav
han sig da til at belejre Byen Arkona.
Denne By ligger på Toppen af en høj Klint og er mod Øst,
Syd og Nord stærkt befæstet, ikke ved Kunst, men af
Naturen, idet Klintens stejle Sider danner ligesom Mure, så
høje, at intet Blidekast kan nå op over dem. På disse tre
Sider skjærmes den også af Havet, men på Vestsiden
-810-