omgjærdedes den af en halvtredsindstyve Alen høj Vold,
hvis nederste Del var af Jord, medens den øverste bestod af
Tømmerværk med Græstørv imellem. På den nordre Side er
der et Kildevæld, som Byfolkene kom til ad en forskanset
Sti, som Erik Emun i sin Tid spærrede for dem, så at han
lige så meget kuede de belejrede ved Vandmangel som ved
Våbenmagt. Midt i Byen var der en åben Plads, hvorpå der
stod et overmåde prægtigt Tempel af Træ, som holdtes højt i
Ære, ikke blot fordi det var så pragtfuldt, men også på
Grund at det Afgudsbillede, der var opstillet i det. Udvendig
prangede Templet med forskjellige Billeder i omhyggelig
udskåret ophøjet Arbejde, som imidlertid var grovt og
fuskeragtig malede. Der var kun én Dør, men selve Templet
var delt i to Rum, af hvilke det yderste løb langs med
Væggene og havde rødt Loft, medens det inderste hvilede på
fire Piller og havde i Steden for Vægge Tjeldinger og ikke
andet fælles med det yderste end Loftet og nogle enkelte
Bjælker. I Templet stod den omtalte Billedstøtte i
overmenneskelig Størrelse. Den havde fire Hoveder og lige
så mange Halse, af hvilke de to vendte fortil, de to bagtil;
såvel af de to Hoveder fortil som af de to bagtil vendte det
ene til højre og det andet til venstre. Hår og Skjæg var
studset, så Kunstneren, der havde gjort Billedet, havde i så
Henseende holdt sig til, hvad der er Skik blandt Rygboerne.
I højre Hånd holdt Gudebilledet et Horn, lavet af forskjellige
Slags Malm; det fyldte den Præst, der gjorde Tjeneste i
Templet, en Gang om Året med Vin, og spåede af den,
hvorledes næste Års Høst vilde blive. Den venstre Arm
holdt Guden bøjet og støttet ind til Siden. Kjortelen nåede
ned til Skinnebenene, der bestod af forskjellige Slags Træ og
var så lønlig forbundne med Knæerne, at man kun ved at se
nøje til kunde opdage Sammenføjningen. Fødderne var helt
nede ved Gulvet, men det, de stod på, var skjult nede i
Jorden. Tæt ved sås Gudens Bidsel og Sadel og flere andre
Tegn på hans Værdighed, hvoriblandt man særlig måtte
-811-
1...,807,808,809,810,811,812,813,814,815,816 818,819,820,821,822,823,824,825,826,827,...976