Page 819 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

det måtte blive et frugtbart År. Derpå hilste han i Gudens
Navn på Folket, formanede det til at vise ham sin Ærefrygt
ved flittig Ofring og forjættede det som sikker Løn herfor
Sejr til Lands og til Vands. Når dette var tilendebragt,
tilbragte de Resten af Dagen med at holde et overdådigt
Gilde, hvorved de gjorde sig til gode med at fortære
Offergaverne, så det, der var helliget Guden, frådsede de
selv i. Ved dette Gilde ansås det for en Guden velbehagelig
Gjerning at drikke sig fuld og for en Synd at holde sig ædru.
Til denne Billeddyrkelse måtte hver Mand og Kvinde årlig
betale en Hvid, og Guden fik derhos Tredjedelen af det
Bytte, de gjorde, thi de holdt for, at de havde hans Bistand at
takke derfor. Der var også tillagt ham tre Hundrede Heste og
lige så mange Krigsfolk, der kæmpede for ham, og som
måtte overgive alt det Bytte, de gjorde, til Præsten, hvad
enten det var taget med Våben i Hånd eller stjålet; for de
Penge, der kom ind herfor, lod han så forarbejde allehånde
Smykker og Tempelprydelser, som han forvarede i aflåsede
Kister, i hvilke der også foruden Masser af Penge gjemtes
mange Stykker Purpur, som var helt fortærede af Ælde, samt
en Mængde Gaver, dels fra hele Folket, dels fra enkelte
Mænd, der havde skjænket dem som Offergaver for at få
Held og Lykke. Hele Venden viste således dette
Afgudsbillede sin Ærefrygt ved at skatte til det, ja selv
Nabokongerne skjænkede det Gaver uden Hensyn til den
Helligbrøde, de derved gjorde sig skyldige i; blandt andre
havde Kong Svend af Danmark skjænket det et prægtigt
forarbejdet Bæger for at vinde dets Gunst, idet han satte en
fremmed Afgud over sit Lands Gud, hvilken Helligbrøde
han senere måtte bøde for ved at komme ulykkelig af Dage.
Denne Afgud havde for øvrigt også andre Templer på
forskjellige Steder med Præster, der ikke nød så stor
Anseelse eller havde så meget at sige som han i Arkona.
Han havde også sin egen hvide Hest; det ansås for
Helligbrøde at rykke Hår ud af dens Manke eller Hale, og
-813-